Lokalafdeling Hillerød - Øl fra "hele verden"

​Vores november arrangement er en smagning, som vi laver i samarbejde med Skjold Burne, Hillerød og indehaveren Martin Lønvig, som har fået en af sine leverandører til at forestå smagningen. Det er André Hirschsprung fra Best Selection. André er uddannet øl sommelier, så vi får helt sikkert en del god viden om de øl, vi skal smage samt sikkert også andre nyttige informationer.

At skrive, at det er øl fra "hele verden", er måske en anelse overdrevent, men vi vil i hvert fald komme langt omkring, idet de lande, som vil være repræsenteret er fra Island i nord til Italien i syd og fra Irland i vest til Japan i øst. Af de 9 øl, vi skal smage, er der kun en fra hvert land, og der er kun meget lille sandsynlighed for, at I tidligere har stiftet bekendskab med de pågældende øl. Så vidt undertegnede erindrer, har vi aldrig tidligere haft en eneste af de spændende øl med til vores tidligere smagninger.
Så her er en rigtig god mulighed for at stifte nye bekendtskaber - med gode øl altså.

Bemærk også, at selv om vi kommer godt rundt rent geografisk, vil det efterfølgende være
muligt at købe jeres favoritter lokalt gennem Skjold Burne på Frederiksværkgade her i Hillerød.

Denne velsmagende aften finder sted onsdag, den 23. november  på Café København startende med spisning kl. 18:30 og med start på ølsmagningen ca. kl. 19:15.

Prisen for at deltage er kr. 240,- med spisning og kr. 140,- for ølsmagningen alene.

Tilmelding senest den 20. november via nedenstående link til place2book:

www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow

Vi ser frem til en som sædvanlig hyggelig og smagfuld aften sammen med mange af I andre
glade ølentusiaster.

Højt skum!!

Bestyrelsen Lokalafdeling Hillerød

Jan Heine Rasmussen, lokalafdelings formand.

Kommende arrangementer

23. november - Øl fra "hele verden"

---------------

14. december - Den store juleølsmagning med julebuffet

 

 

Følg os på Facebook

På vores Facebook side kan du se lidt om hvad der rør sig på øl-fronten i Hillerød og omegn, se billeder fra vores arrangementer og følge med hvad der sker i din lokalafdeling.

place2book

Vejledning til tilmelding og betaling af arrangementer via place2book findes ved at klikke her