Hillerød lokalafdeling præsenterer Ladager Bryghus.

Det er en stor glæde, at vi i Hillerød som vores første arrangement efter sommerferien kan
byde velkommen til en aften med smagning af øl fra Ladager Bryghus.

Det sker onsdag, den 24. august på Café København, hvor vi som sædvanligt starter
med spisning kl. 18:30 og ca. kl. 19:15 går i gang med selve ølsmagningen.

For mange vil Ladager Bryghus måske være helt ukendt, men for de af jer, som deltog
på  Hillerød øl dag, vil det nok snarere være et glædeligt gensyn. Det var nemlig Ladager Bryghus,
som vandt publikums prisen for bedste øl, nemlig med øllen Mørk Satan.

Vi fik derfor allerede på dengang lavet en aftale med Torben Dahl-Olsen, som står bag bryggeriet,
om at komme til Hillerød og forestå en smagning af bryggeriets forskellige produkter.

Bryghuset hører hjemme i Lille Skensved, et stykke nordvest for Køge. Det er stadig et lille, men hurtigt
voksende bryghus, som brygger velsmagende øl, som er let tilgængelige for de fleste. Torben vil medbringe
9 - 11 forskellige øl, som vi skal smage og han vil naturligvis fortælle om øllene, bryggeriet samt hvad det har givet af
oplevelser m.v..  

Prisen for at deltage i denne spændende smagning er kun kr. 210,- inkl. spisning og kr. 100,- for
øl smagningen alene.  

Tilmelding via place2book senest den 20. august via nedenstående link:

www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow

​Vel mødt!

Bestyrelsen lokalafdeling Hillerød​

Kommende arrangementer

24. august - Vi får besøg af Ladager Bryghus, som vandt publikums afstemningen med Mørk Satan på Hillerød øl dag

---------------

21. september -  Årsmøde. Dagsorden iflg. vedtægterne. Derefter Barley Wine smagning

---------------

26. oktober -  Amager Bryghus kommer på besøg

---------------

23. november - Medlemsmøde. Der arbejdes på detaljerne

---------------

14. december - Den store juleølsmagning med julebuffet

 

 

Følg os på Facebook

På vores Facebook side kan du se lidt om hvad der rør sig på øl-fronten i Hillerød og omegn, se billeder fra vores arrangementer og følge med hvad der sker i din lokalafdeling.

place2book

Vejledning til tilmelding og betaling af arrangementer via place2book findes ved at klikke her