DØE Hillerød inviterer til Pubcrawl og italiensk øl smagning

dette nyhedsbrev indeholder omtale af 2 kommende begivenheder, i juni måned, nemlig Pub crawl i København lørdag, den 17. juni, og ølsmagning fra italienske Baladin hos Skjold Burne, Hillerød
Pubcrawl i København:

Som annonceret afholder vi en pubcrawl i København lørdag, den 17. juni. Mødested er på Hillerød station med afgang til København med S-toget kl. 11:32. Vel ankommet starter vi i Vesterbro området, og der er på ruten planlagt at besøge såvel nogle kendte steder som også nogle ret nyligt åbnede gode ølsteder.

Efter de første par vandingshuller er det nok tid til lidt frokost, og det kunne jo være på Øl & Brød. Det kan dog være afhængig af tilgængelighed og reservationer. Selve ruten, og hvor det hele slutter, vil vi lade dagens oplevelser afgøre.

Til dette arrangement skal du ikke indbetale noget på forhånd, men selv betale dine egne øl på turen.

Tilmelding er derfor anderledes end normalt, du skal tilmelde dig med en mail til Brian på denne mail adresse: brian.boese@gmail.com

Du er tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra Brian.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Øl smagning af italienske Baladin hos Skjold Burne, Frederiksværkgade 95, Hillerød:

Onsdag, den 28. juni vil Martin Lønvig arrangere en smagning af øl fra italienske Baladin ledet af André, som nogle nok husker fra vores smagning af ales i november sidste år. Der skal smages i hvert fald 7 forskellige Baladin (nok mere end 10 cl af hver☺), og inklusive 2 Baladin glas koster smagningen kr. 200,-, og den afholdes i butikken. Der vil være 20% rabat på dagen og 15% på alt andet øl.

Tilmelding til dette er direkte i butikken eller ved telefon 31 41 82 18, hvortil tilmelding også kan betales ved MobilePay.

Alle medlemmer ønskes rigtig god fornøjelse og en god og velsmagende sommer. Vi vender tilbage i august med nye spændende arrangementer. Planen for 2. halvår 2017 er ved at falde på plads.

Bestyrelsen, Hillerød Lokalafdeling



Kommende arrangementer


28. juni  -  Italienske Baladin øl
------------------
23. august  -    besøg af Kongebryg
------------------
20. september  -   Holbæk Bryghus kommer
------------------
18. oktober  -   Årsmøde og smagning af polske mikrobryg
------------------
15. november  -   IPA smagning
------------------
13. december  -   Juleøl smagning og julebuffet